Havemøbler ligner ofte hinanden, men priser og materialer kan være vidt forskellige. Med 20 års erfaring med design, fremstilling og salg af havemøbler, som holder til det danske klima og falder i danskernes smag, har Mandalay samlet en række gode råd:
Komfort: For alle havemøbler, uanset om de er lavet af træ eller flet og aluminium, gælder det, at man skal teste komforten. Har stolen fx ergonomisk sæde og ryg, så man kan sidde i den i mange timer uden, at den lukker
af for blodomløbet?
Praktisk: Læg mærke til, om havestolene kan skubbes ind under havebordet, så de ikke fylder for meget på terrassen. Eksempelvis har Mandalays borde lav sarg,
så stole med armlæn kan skubbes helt ind under bordet.
Tjek også, om stolene kan foldes eller stables, så de ikke optager for meget plads ved vinteropbevaring. Borde bør kunne foldes eller have aftagelige ben.
Vedligehold: Ønsker man havemøbler uden vedligeholdelse, så overvej møbler i kvalitetsfiberflet som fx SunLoom, højtryks kompaktlaminat (HPL) eller ubehandlet teak. Oliebehandlede møbler kræver en tur med olie mindst en gang om året. Er møblerne malede, kræver de en gang imellem en tur med sandpapir, maling og pensel.
GODE RÅD OM VALG AF MATERIALER
Alt efter om man ønsker havemøbler i træ, flet eller med aluminiumsstel, er der flere steder på møblet, hvor man kan tjekke kvaliteten.
Træ: Når man vurderer træets kvalitet, kan man kigge efter, om der er mange knaster. Det bedste træ har ingen knaster. Ved teak gælder det, at træet ikke må være blakket. Lyst træ er ungt træ og dermed ikke så holdbart som ældre træ, der er mørkere og mere tæt i veddet.
Samlingerne - der hvor træ møder træ - skal være tætte. Beslag bør være stærke og i en god metalkvalitet som messing, galvaniseret eller rustfrit stål. Beslagene er vigtige for holdbarheden og har betydning for, hvor nemt det er at folde et møbel.
Flet og aluminium: Der er meget stor kvalitetsforskel på fletmøbler. Møbler med flet i den 2-komponente fibersnor, SunLoom, betragtes som markedets bedste ifølge Mandalay. Den holder sin fasthed og farve år efter år. Billig flet bliver efter nogen tid slap, og solen bleger og nedbryder plasten, som til sidst vil knække.
Svejsningerne i aluminiumsstellet skal være jævne og glatte. Tjek samlingerne. Stel i aluminium er stærkest, når stelmaterialet er kraftigt. Møblet skal virke stabilt og urokkeligt, når man sidder i det. Det betyder bedre komfort og længere holdbarhed.
Tjek kvaliteten af pulverlakeringen. Den kan være svær at vurdere, men man må som minimum ikke kunne ridse i lakeringen.
Havemøbler med højtryks kompaktlaminat - HPL: De senere år er der dukket et nyt materiale op, som åbner helt nye muligheder og standarder for holdbarhed. Mandalay tilbyder haveborde i højtryks kompaktlaminat, (HPL), et hollandsk patenteret kvalitetsprodukt, som er udviklet til udendørs facadebeklædning. Det er formstabilt, farvebestandigt og upåvirkeligt overfor temperatursvingninger året rundt. HPL er vedligeholdelsesfrit, og den lukkede overflade gør den afvisende overfor pletter og alger.
Mandalay understreger, at HPL ikke må forveksles med non-wood møbler i plastik, der ikke har HPL'ens kvaliteter.
Klik og download pressepakke her
Pressekontakt:
Jakob Skov Risvig, Adm. dir.
jrs@mandalay.dk
4494 1642
(offentliggjort 2015)