NYHEDER 2025
2025 bliver et år i jubilæet og nyhedernes tegn. Vi markerer vores 30-års jubilæum med en helt ny stelfarve til Marguerit-serien. Stelfarven bliver en limited edition det første år for udvalgte modeller. Den nye farve, taupe, er afdæmpet og blød i udtrykket. En lys latte-nuance, der passer til indretningen af de fleste uderum.
Samtidig er vi glade for at introducere vores helt nye kollektion - Ivy, designet af den unge Mathias Falkenstrøm. Kollektionen har afsæt i tanken om tiny living, små uderum og altanliv. En kollektion, hvor dynamik og tilpasning til ethvert udebehov på selv den mindste plads er i højsædet. Se Ivy-kollektionen her på siden.
30-års jubilæum- ny jubilæumsfarve til Marguerit
I 2015 introducerede vi vores populære olivengrønne Marguerit. 10 år er gået, og endnu en jubilæumsfarve er født. En afdæmpet stelfarve i en lys latte-nuance med en mat overflade, der står flot til både helt nyt teaktræ og til den sølvgrå nuance træet får, når det patinerer. Farven hedder “Taupe”, og introduceres som limited edition i forbindelse med vores 30-års jubilæum 2025. Til en start kommer farven både til cafébordet Ø70 og til de store Marguerit foldeborde Ø140 og L200. Samtidig lancerer vi stelfarven til Marguerit havestolen og ikke mindst Kids børnestolen. Det er tid til at indrette med et nyt udtryk.
Ivy - en indbydende “giftig” cocktail af tiny living og hygge
Ivy-kollektionen er inspireret af den alsidige og smukke slyngplante, efeu. Kollektionen er designet til at tilpasse sig og imødekomme enhver livsstil og uderum. Både på solrige altaner; i hyggelige små gårdmiljøer og tiny living generelt. Ivy kombinerer det multifunktionelle med tidløst skandinavisk design, og bringer både æstetik og komfort til uderummet.
Det altid voksende, dynamiske og omskiftelige kendetegnet ved efeu er især tydeligt i udtræksbænken og loungeren. Med modellernes unikke og lette udtrækssystem, kan de nemt trækkes ud og udvides til flere pladser, når behovet opstår. Til serien kommer også to flotte havestole i pulverlakeret rustfrit stål. Materialerne gør, at stolene uden problemer kan stå hele året på altanen. Du skal derfor ikke bekymre dig om at skulle sætte dem i kælderen eller i loftsrummet. Stolene hedder Ivy Pipe og Ivy Wire.
Den unge designer, Mathias Falkenstrøm, startede Studio Mathias Falkenstrøm i 2022, og han er blandt andet kendt for sin deltagelse i DR1s “Danmarks Næste Klassiker” i 2022. Han er uddannet møbeldesigner ved Kunstakademiets Designskole, og har efterhånden flere designs med sig i bagagen. I 2019 blev Falkenstrøm nomineret til “Årets Design Talent”.